Om Frigiliana

frigiliana.nu

Frigiliana er en af de hvide landsbyer som Andalusien er så kendt for. Den er flere gange kåret som Spaniens smukkeste og mest velbevarede landsby.


Man finder hverken natklubber eller diskoteker i Frigiliana, men til gengæld mange hyggelige restauranter og tapas barer m.v.


Hver torsdag formiddag er der marked på Frigilianas Plaza De Las Tres Culturas, som summer af snakken fra boderne, som bl.a sælger frisk frugt og nødder, stråhatte, håndtasker, sko, smykker og små souvenirs.


Frigiliana er oprindelig grundlagt af maurerne og rummer spænende kultur og historie fra mange århundreder.


Udover sin kultur, historie og skønhed, er Frigiliana kendt for naturen omkring.

Frigiliana ligger ved foden af et omfattende bjergterræn.

ved Frigiliana starter naturparken Sierra Tejada der rummer uendelige vandreture og mountain bike ruter.


Frigiliana ligger 5 kilometer fra middelhavet med mange strande, omkranset af klipper. En undersøisk nationalpark giver gode muligheder for snorkling og dykning.

Frigiliana er nemt tilgængelig, kun 3 km fra motorvejen, 45 minutters kørsel fra Malaga lufthavn.

Tips og aktiviteter

Biludlejning


Der florerer mange advarsler om ufine forretningsmetoder hos nogle af de store biludlejningsfirmaer, især i Malaga.

Vi kan anbefale www.malagacar.com, som vi kun har haft gode erfaringer med, både for rimelige priser og god forretningsmoral.


Taxa


Vi anbefaler Taxi Frigiliana på www.taxifrigiliana.com. De tilbyder taxa service til og fra Malaga lufthavn til rimelige priser, og har også mulighed for at køre en større gruppe.


Fly


Forbindelserne skifter ofte, men der er altid regelmæssige ruter til Malaga fra København, Hamborg, Billund og Aalborg. se f.eks.

www.momondo.dk

www.travelmarket.dk

www.ryanair.dk

www.norwegian.com

www.vueling.com



Restauranter


Der er rigtig mange gode restauranter i Frigiliana. se evt. www.tripadvisor.com


Besøg f.eks. nabobyen El Acebuchal hvor byens restaurant serverer en god frokost, eller kystbyen Nerja hvor der er mange gode spisesteder, vi kan anbefale Restaurant Oliva, og Julies tapasbar i Nerja.


Generel information


De mange byfester og andre aktiviteter offentliggøres normalt på www.turismofrigiliana.es


Dykning


Det er muligt at finde udbydere af mindre dykkerture i kystbyen Nerja.


Golf


Nærmeste golfbane er www.bavieragolf.com, som ligger 25 km fra Frigiliana.


Alhambra


Den imponerende mauriske borg på Unescos verdensarvsliste er et besøg værd, ca. 1 times kørsel fra Frigiliana.

OBS: Billetter skal bestilles i meget god tid, her.

Officiel hjemmeside: www.Alhambradegranada.org


Camino Del Rey


Camino Del Rey er en fantastisk vandretur på 7 kilometer, stierne sidder fast på lodrette klippevægge i noget af Andaluciens smukkeste natur. Stien er genåbnet i 2015 efter omfattende restaurering, og er forbudt for børn under 8 år.

Man skal købe billetter i god tid hjemmefra, da de kan være udsolgt flere måneder i forvejen, og kan ikke købes i indgangen. Vi anbefaler at køre fra Frigiliana mindst to timer før angivet tidspunkt, og husk fodtøj der sidder fast på foden.

Officiel hjemmeside: www.caminitodelrey.info